Statutten for Den Internationale Straffedomstol, jf. bilaget til denne lov, gælder her i landet.
Stk. 2 Udenrigsministeren kan bestemme, at følgende bestemmelser skal gælde her i landet:
-
1) Procesreglementet og ændringer heraf, jf. statuttens artikel 51.
-
2) Vejledende beskrivelser af gerningsindhold og ændringer heraf, jf. statuttens artikel 9.
-
3) Ændringer af statutten, som er vedtaget i medfør af statuttens artikel 121-123.
Retten træffer efter anmodning fra Den Internationale Straffedomstol beslutning om udlevering af personer, mod hvem Den Internationale Straffedomstol har indledt strafforfølgning.
Stk. 2 Retten træffer endvidere efter anmodning beslutning om udlevering til fuldbyrdelse af Den Internationale Straffedomstols domme.
Stk. 3 Udleveringslovens kapitel 6 og 8 finder anvendelse med de fornødne lempelser.
Stk. 4 Retten afgør efter anmodning fra en person, der er varetægtsfængslet med henblik på udlevering til Den Internationale Straffedomstol, om betingelserne for midlertidig løsladelse efter statuttens artikel 59, stk. 3-5, er opfyldt.
Justitsministeren kan bestemme, at straf m.v., som er pålagt af Den Internationale Straffedomstol, kan fuldbyrdes her i landet efter reglerne i statuttens kapitel 10.
Stk. 2 Fuldbyrdelsen skal i videst muligt omfang ske efter danske regler og må ikke medføre skærpelse af domfældtes strafferetlige situation.
Stk. 3 Justitsministerens afgørelse forelægges retten til godkendelse. Rettens afgørelse træffes ved dom. Retsplejelovens regler om udenretlig vedtagelse af bøde eller konfiskation finder dog tilsvarende anvendelse.
Stk. 4 Der kan ikke her i landet fastsættes forvandlingsstraf for en bøde, der er idømt af Den Internationale Straffedomstol.
Stk. 5 Erstatning til ofre pålagt af Den Internationale Straffedomstol efter statuttens artikel 75 kan inddrives af justitsministeren ved udpantning. Reglerne om inddrivelse af bøder finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.
Stk. 6 Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om fuldbyrdelse her i landet af straf m.v., som er pålagt af Den Internationale Straffedomstol, herunder på grundlag af overenskomst med domstolen.
En person, der er dømt eller frifundet af Den Internationale Straffedomstol, kan ikke strafforfølges her i landet for den samme handling.
Bestemmelserne i straffelovens 14. kapitel om forbrydelser mod den offentlige myndighed og 17. kapitel om falsk forklaring og falsk anklage finder også anvendelse, når forholdet angår Den Internationale Straffedomstol.
Udgifter til beskikket forsvarer i forbindelse med afhøringer her i landet efter anmodning fra Den Internationale Straffedomstol afholdes af det offentlige, medmindre retten under særlige omstændigheder bestemmer, at de skal betales af den, der afhøres.
Justitsministeren kan fastsætte yderligere bestemmelser til gennemførelse af statutten for Den Internationale Straffedomstol, herunder på grundlag af overenskomst med domstolen.